Først lige de hårde tal

Rygsmerter er en af de hyppigste grunde til, at man tager kontakt til sin privat praktiserende læge. 3 ud af 4 vil i løbet af sit liv opleve væsentlige rygsmerter, og hvert år vil mellem 15 og 45 % af voksne mennesker opleve rygsmerter. Det er lige fordelt imellem kvinder og mænd, og det er især personer mellem 35 og 55 år, der søger læge.

Ryglidelser er et den meste fremtrædne grund til forsikringsudbetalinger, og de står for 15 % af alle langtidssygemeldingerne og mere end 10 % af førtidspensioner.

De 10 myter og fakta

Myte 1: Rygsmerter kommer ofte pga. en farlig sygdom.

  • Fakta: Selvom rygsmerter kan være kraftige og medføre, at man har svært ved at bevæge sig, så er det yderst sjældent livstruende eller vil påvirke ens førlighed på længere sigt.

Myte 2: Jeg har ondt i ryggen, fordi jeg er blevet ældre.

  • Fakta: Selvom mange tror, at det er virkeligheden, så peger forskning på det modsatte, og evidensbaseret behandling kan hjælpe i alle aldre.

Myte 3: Vedvarende rygsmerter er altid relateret til vævsskade.

  • Fakta: Ryggen er som udgangspunkt stærk. Hvis du får en skade, så vil den oftest hele inden for 2-3 måneder. Hvis smerterne desværre fortsætter, så betyder det ofte, at der er andre faktorer, der spiller ind. Tilmed, så opstår rygsmerter hos mange uden, at der er sket en skade, men ved almindelige hverdags bevægelser. Faktorer, der kan påvirke din smerteoplevelse kan bl.a. være stress, spændinger, udtrætning, inaktivitet eller, at man udfører en bevægelse på en uvant måde. Læs evt. mere under myte nr. 9.

Myte 4: Man har altid brug for en scanning for at finde grunden til rygsmerterne.

  • Fakta: Scanninger (f.eks. røntgen eller MR) viser sjældent årsagen til rygsmerter. Ved langt det fleste smertefrie mennesker vil man kunne finde slidforandringer, udposninger på diskus, diskus prolapser mm, hvis de får foretaget en MR scanning. Samtidig ved man at disse fund ikke kan forudsige, at man vil opleve smerter i fremtiden.

Læs mere om MR scanning og smerter her:
http://fysio-skagensvej.dk/positiv-info-om-forholdet-mellem-vaevsskade-og-smerter/

Myte 5: Smerter relateret til træning og fysisk aktivitet er farlige

  • Fakta: Smerter ved fysisk aktivitet betyder ikke, at du forværrer din situation. Når man har haft smerter i længere tid, så er det normalt, at ryggen og dens muskler bliver følsomme for berøring og bevægelse. Disse smerter fortæller dig, hvor følsomme dine muskler og led er – og ikke hvor stor skaden er. Derfor er det ofte helt ufarligt at føle smerter, når du skal i gang med at bevæge dig igen, og det vil ofte falde til ro over tid – efterhånden som, at du bliver mere aktiv. Faktisk er fysisk aktivitet og øvelser en af de mest effektive måder at behandle rygsmerter på.

Myte 6: Rygsmerter opstår pga. dårlig holdning, når vi sidder står og løfter.

  • Fakta: Rygsmerter er langt oftest ikke relateret til måden vi sidder, står og løfter på – også selvom det nogle gange kan gøre ondt, når vi bruger kroppen på disse måder.
    Populært sagt, så går man ikke i stykker af at sidde forkert. Og du bliver ikke rask af at sidde rigtigt. Kroppen har godt af variation, og måske har du fået ondt pga. manglende restitution? De fleste skal skifte stilling for at være tilpas.

Myte 7: Rygsmerter opstår, hvis man har ”svage” muskler i sin mave og ryg – og omvendt, hvis du har “stærke” ryg- og mavemuskler, så forebygger det rygsmerter.

  • Fakta: Det er ikke rigtigt – mange vil ofte opleve, at de spænder mere op i deres rygmuskler, fordi de prøver at beskytte ryggen. Man kan sammenligne det med, at man knytter sin hånd lige efter man har forstuvet sit håndled. Det er vigtigt at være stærk, når man skal bruge sine muskler, men det er ikke en fordel at være ”spændt” hele tiden. Mange med rygsmerter har faktisk glæde at at lære at slappe af i deres muskulatur, når de udfører hverdags aktiviteter.

Myte 8: Gentagne belastninger af ryggen resulterer i slid og vævsskade.

  • Fakta: Når vi løfter ting og bevæger os, så bliver vi stærkere. Det samme gælder for ryggen. Dvs. aktiviteter som at løbe, bøje os forover og at løfte ting er helt sikre, hvis vi gradvist giver ryggen og kroppen lov til at vænne sig til det, og husker at restituere. Derfor kan man sige, at det handler meget mere om dosis – og ikke hvilken bevægelse man laver.

Læs mere om løb og rygsmerter her:
http://fysio-skagensvej.dk/er-loeb-sundt-for-min-ryg/

Myte 9: Når mine rygsmerter pludselig kommer igen eller forværres, så betyder det, at jeg er ved at skade mig selv.

  • Fakta: Selvom det kan være meget smertefuldt at have tilbagevendende rygsmerter, så er det sjældent relateret til vævsskade. Der kan være mange andre faktorer, der spiller ind. F.eks. manglende eller dårlig søvn, stress, bekymringer, dårligt humør, inaktivitet eller at man udfører aktiviteter, som man ikke er vant til. Hvis man kan kontrollere disse faktorer, så er man meget bedre stillet. Derfor er det vigtigt at bevare roen, slappe af og blive ved med at bevæge sig.

Myte 10: Injektioner, operation og medicin er ofte nødvendige for at behandle rygsmerter.

  • Fakta: På den lange bane er injektioner, operation og medicin sjældent mere effektive end andre mere konservative behandlinger for rygsmerter. De kan tilmed komme med uhensigtmæssige bivirkninger. Et godt alternativ er undervisning, vejledning i smertehåndtering og en aktiv tilgang.