Vi sover igennemsnit 1/3 af vores liv væk 🙂 , men søvnen er uundværlig for kroppen og genopbygningen af dens funktioner efter dagens anstrengelser. Vores søvnbehov er individuelt og kan variere efterhånden som vi bliver ældre. Smerter kan medføre, at vi sover dårligere – og samtidig kan dårlig søvn medføre smerter.

DE 4 STADIER

  1. Døs. Det er det første stadie. Det er et overgangsstadie, og hvor man finder ro og lukker øjnene. Musklerne slapper af, og varer ca. 5-10 min før man går videre til næste stadie.
  2. Let søvn. Dette stadie udgør ca. 50 % af søvnen, og her er der ikke længere kontakt til bevidstheden.
  3. Dyb søvn. Her er kroppen i gang med at restituere, og er derfor vigtig for at være klar til næste dag. Det er her folk kan opleve at tale i søvne, gå i søvne eller være uheldig at tisse i sengen. For nogle kan det være svært at komme hurtigt ud af den dybe søvn – op til 30 min.
  4. REM søvn. Det er nu vi begynder at drømme. Her er det tilgengæld let at vågne, da hjernen er mere aktiv end under den dybe søvn. Dett stadie kaldes også for et ”søvnparadoks” pga. den øgede aktivitet i hjernen. Det udgør ca. 25-30 % af natten, og den nyeste forskning peger på, at dette stadie spiller markant rolle i hjernens restitution, evne til at lære nye ting og hukommelsen.

Hvorfor sover vi ?

  1. Man sparer energi, fordi kropstemperaturen sænkes.
  2. Der produceres forskellige hormoner til genopbygningen af kroppen.
  3. Det styrker immunforsvaret.
  4. Hjernen restituerer og genopbygges (især i REM søvnen – læs mere her)
  5. Forebygger åreforkalkning ved at holde blodkarerne elastiske.
  6. Regulerer appetitten. For lidt søvn kan give anledning til overvægt pga. mængden af kortisol i kroppen, der øger vores appetit.
  7. Holder humøret oppe. Manglende søvn kan give os en ”kortere lunte” 😉
  8. Styrker musklerne.