Fakta:

Hvad er sukkersyge og hvilke konsekvenser kan diagnosen have?

Sukkersyge (type 1 og 2-diabetes) er kendetegnet ved et højt blodsukker pga. manglende evne til at producere insulin eller manglende følsomhed for insulin. Insulin skal bruges til at transportere sukker fra blodet og ud til kroppens muskler. Hvis du har diabetes, så ophobes sukker i blodet, så blodsukkeret stiger, og der kommer for lidt sukker ud til kroppens væv. For højt blodsukker over længere tid kan være en medvirkende årsag til en række følgesygdomme.

Der findes 2 typer af diabetes. I dette oplæg vil der være fokus på type 2.

  • Type 1 diabetes: Oftest børn og teenagere. Her mangler eller mister bugspytkirtlen evnen til at producere insulin. Det er ukendt hvad årsagen er, og kan derfor hverken forebygges eller helbredes.
  • Type 2 diabetes: Findes hyppigst hos voksne og hænger ofte tæt sammen med livsstil. Ofte er blodsukkeret højt pga. manglende følsomhed overfor insulin. Nogle gange kombineret med nedsat produktion af insulin. Man ved, at overvægt, rygning og manglende motion øger risikoen markant. Hvis den ene eller begge forældre har diabetes, er der en lidt øget risiko for at få diabetes.
  • Mange har sygdommen uden at vide det. Idag ved man at op imod 350.000 danskere har det man kalder præ-diabetes. Heraf er omkring 40 % i risiko for at udvikle diabetes inden for 3,5 år.
  • Der er mange måder at få kontrol over sygdommen på – og stor del af ansvaret ligger hos borgeren selv.

Hvor mange har type 2-diabetes?

Undersøgelser tilbage fra 2012 viser, at næsten 300.000 danskere lider af type 2-diabetes. Samtidig formoder man, at endnu flere personer har sygdommen uden at vide det. Flere mænd end kvinder har type 2-diabetes. De sidste 10 år er antallet af patienter steget med mere end 90 %. Det forventes, at antallet stiger yderligere i de kommende år på grund af usund kost, fysisk inaktivitet og et voksende antal ældre borgere.

Hvad er symptomerne?

I starten har man ofte ingen eller kun få symptomer. Nogle vil føle sig trætte og uoplagte, men over tid med forhøjet blodsukker vil man typisk opleve:

  • Øget tørst
  • Kløe
  • Hyppige toiletbesøg – man tisser oftere end normalt
  • Svampeinfektioner i kønsorganer og negle

Andre symptomer kan være: kvalme, træthed, syns- og føleforstyrrelser og hovedpine.


Du kan godt have diabetes, selvom du ikke har alle symptomerne. 

Hvis en eller begge dine forældre har type 2 diabetes, og du har taget på, er det en god ide at tale med din læge, om du bør undersøges for diabetes.

Motion – at tage kontrollen tilbage

Fysisk træning er sammen med en sund kost, evt. vægttab, rygestop og relevant medicin til at regulere dit blodsukker, en afgørende del af behandlingen af type 2-diabetes.
Hvis du har stor risiko for at udvikle diabetes, kan du ved at være regelmæssigt fysisk aktiv nedsætte din risiko for at få type 2-diabetes med over 50 %. Omkostningerne ved motion er lave, og det har samtidig et stort potentiale for at forebygge komplikationer.

En stor del af de patienter, der har type 2-diabetes lider ofte af flere sygdomme, som har en negativ indvirkning på deres helbred. Samtidig bliver mange svækket pga. nedsat muskelstyrke og smerter i led og muskler. Det ses også, at patienter med type 2-diabetes oplever dobbelt så hyppigt smerter fra lænderyggen, som i den almene befolkning.

Hvilken slags træning?

  • Al fysisk aktivitet er gavnlig!
  • Derfor betyder det langt mere, at du er fysisk aktivet end hvordan du er fysisk aktiv.
  • Du kan med fordel kombinere konditionstræning og styrketræning

Gør hverdagen mere aktiv 😉

  • Gå eller cykle i stedet for at bruge bil
  • Gå ture i et bakket terræn – brug naturen
  • Tag trappen i stedet for elevatoren
  • Benytter du bus til arbejde, så benyt en holdeplads, der ligger længere væk før du hopper på bussen
  • Gå eller cykle ud for at handle i stedet for at bruge bil
  • Have arbejde, husarbejde, bilvask og snerydning er god motion
  • Børn og børnebørn er gode træningskammerater; boldspil, en cykeltur, trampolin eller en tur i svømmehallen kunne være godt

Hvor meget skal man træne?

  • Der er effekt af træning tre gange om ugen i mindst 12 uger.
  • Konditions- og muskelstyrketræning skal have den rette intensitet.
  • 1x 30 min. (eller 2x 15 min.) om dagen, hvor du bliver forpustet. Gerne så forpustet, at du har svært ved at føre en samtale samtidig
  • Træningen kan tilrettelægges med sessioner med/uden supervision.
  • Det er vigtigt, at du finder en motionsform, der motiverer dig, så du bliver ved med at træne.


Hvordan kan en fysioterapeut hjælpe mig, hvis jeg ikke er vant til at træne?

Hvis du ikke har mod på at træne med med høj intensitet eller ikke bryder dig om konditions- og styrketræning, så kan en fysioterapeut vejlede dig i forskellige motionsformer mhp. at vække din motivation. Samtidig kan vi hjælpe dig med at tilpasse træningen, hvis du har andre diagnoser. F.eks. smerter i muskler og led, rygsmerter, knogleskørhed mm. Husk – hvis du er utrænet, så skal der ikke ret meget træning til, før du opnår en sundhedseffekt.

Er der noget jeg skal passe på?

Generelt er det ikke farligt at være fysisk aktiv – tværtimod 😉 Men vi anbefaler, at du tager en snak med din praktiserende læge, hvis du har – eller har mistanke om – følgende sygdomme: hjerteproblemer, nedsat blodomløb i benene, nedsat følelse i benene/under fødderne eller diabetiske fodsår.

Vi anbefaler, at man læser videre på https://diabetes.dk/